Aii, se hvad jeg har købt … Garn med lange farveskift.
Jeg fik det med posten i går, og jeg glæder mig som et lille barn til at komme i gang med at hækle af de smukke farver.
Egentlig mangler jeg jo ikke garn! Men efter en tung uge, med usædvanligt mange bump på vejen, samt et stort minus på energikontoen, lod jeg mig friste af de opmuntrende farver og ideen med indbygget farveskifte. I stedet for at falde i chokoladen, valgte jeg garnet som en lille selv-opmuntring. Det er jeg glad for, nu – Synes det ser skønt ud ♡
Faktisk har jeg haft et godt øje til de flerfarvede over rigtig lang tid. Men ender alligevel næsten altid med at vælge ganske almindeligt bomuld, når jeg handler garn. Denne gang gjorde jeg så alvor af at prøve noget andet.
På bagsiden af banderolen findes en opskrift på et hæklet tørklæde/sjal, som ser rigtig spændende ud. Den har jeg tænkt mig at afprøve.
Er der mon nogen af jer som har erfaringer med at hækle tørklædet i Mayflowers 3 eller 4? Gode, mindre gode? Nogen I vil dele? Og ser det mon lige så godt ud i virkeligheden, som på billedet?
Mayflowers 3 og 4, Garn med lange farveskift
Indeholder affiliate-links
Mayflowers 3, En utrolig blød og lækker bomuld/akryl blanding, som fåes i flere smukke farvekombinationer.
Du kan købe og/eller se alle farvekombinationerne HER
NB: Er man hurtig, er der gode procenter at spare, til og med idag.
Nøglerne fåes i henholdsvis 3 eller 4, dvs. 3 eller 4 forskellige farver i ét nøgle. Jeg faldt straks for de lækre forårsfriske farver og var denne gang nødt til at prøve noget andet end almindeligt bomuldsgarn, som ellers er mit yndlings.
Opskriften på bagsiden af banderolen skulle passe til præcis ét nøgle garn, hvilket er super smart. Og så ser det vildt godt ud med farveskiftene!
Billede af et allerede hæklet sjal/tørklæde, samt opskrift kan du også finde HER
God søndag ønskes I alle – Må den blive én af de allerbedste
Sikke nogle skønne farver der er i den garnnøgle. Det glæder jeg mig til at se, hvordan du får hæklet op. Er sikker på det bliver fint.
Og ind i mellem er garn bare bedre end chokolade (tænkt at jeg lige skrev det ) I hvert fald på lang sigt. Der har man bare meget mere glæde af garn. og det feder heller ikke 😉
Jeg var også lidt stolt af mig selv, da jeg valgte garnet fremfor chokoladen 😀
Og især nu, hvor jeg hygger med kaffe og det nye garn 😀
Glæder mig til at se det færdige resultat :0) …og stort bifald til valget af garn over chokoladen – det tror jeg også at jeg vil prøve næste gang jeg bliver lækkersulten ;0) ;0)
Tak 😀 Det holdte også lidt hårdt med det valg, især dén aften 😀
Nu er det herligt 😀
Jeg kender det garn og du har ret. Det er lækkert og blødt. Glædede mig vildt meget til at strikke med det, men måtte også stoppe igen, da de mange tråde gav mig problemer = dårligt syn . Heldigvis kunne en anden få glæde af det garn.
Uha, hvor jeg kender det med fristelserne på nettet og trangen til at købe garn.
Har lovet mig selv, at det eneste gran jeg må købe, hvis jeg ikke har mere, r strømpegarn, for der er alt for meget garn i mine gemmer.
God dag til dig
Jeg kunne sagtens forestille mig, at det må være umuligt at styre de mange tråde, hvis synet er dårligt. Jeg kommer også indimellem i karambolage med dem – og mit syn er okay 🙂
Rigtig god aften til dig