Fridag! Sund morgenmad hos min søster. Chiagrød, græsk yoghurt og hindbær smoothie af en art. Bær og knas på toppen. Virkelig lækkert!
Derefter våd, men skøn stroppetur igennem skoven. Både hun og jeg har en forkærlighed for stroppeture i al slags vejr. Drivvåde og mudrede da vi kom hjem, men så dejligt med motion, frisk luft og snak ♡
Omelet med kartofler og spinat fra haven til frokost … Lækkert.
Hjemmelavet hyldeblomstsaft. Og så har jeg fået gang i et stykke super flot hækling, glæder mig til at dele det færdige resultat.
Min sommerferie læsning, bestilt fra Bog & Idé er ankommet ♡ Senere skal den stå på vafler … dejlige hjemmelavede, fluffy vafler. En virkelig herlig regnvejrs fredag.
Min bedste vaffelopskrift
- 5 dl hvedemel
- 2 tsk bagepulver
- 2 spsk fintrevet citronskal
- Kornene fra en stang vanille
- 2 spsk sukker
- 1 tsk salt
- 4 æg
- 5 dl kærnemælk
- 100 g smeltet smør
Bland alle tørre ingredienser + citronskal i en skål. Pisk derefter æg, kærnemælk og smeltet smør i melbandingen. Pisk til blandingen er jævn.
Bruger du et gammeldags vaffeljern, som jeg har gjort, varmes jernet godt igennem på begge sider og lidt smør fordeles i jernet ved den første vaffel. Hæld ca 1 dl dej i jernet og bag ved god jævn varme på begge sider. Forsæt …
Vaflerne smager bedst direkte fra jernet, men kan snildt holdes varme i ovnen.
Vaflerne drysses med lidt flormelis og serveres med enten marmelade, chokoladesovs, is, flødeskum, bær eller …
Det lyder til at have været en super dejlig fredag trods regnvejr.
Mums,hvor lyder morgenmaden lækker (ja,det Gør det hele nu😉)
Dejligt med bøger,Sara Blædel skriver rigtig god synes jeg.
God fornøjelse med dem alle.😊
Tusind tak. Morgenmaden var super, min søster er rigtig god til sådan noget 🙂 Er også ret vild med Blædel, har de andre bøger i serien, så jeg glæder mig til denne.