Inspireret af rest stoffet fra opbevaringsposerne her, har jeg syet nye forårsfriske betræk til sofapuderne. Den ternede og puden med fuglemotivet er syet af brugte baby dynebetræk. De hvide vaflede puder er syet af et gammelt sengetæppe. Tæppet var revnet lidt i stoffet i den ene side, men hvor resten af tæppet fint gik an til sofapuder.
Mine puder måler 40 x 40. Stoffet er derfor klippet i firkanter på 42 x 42, så er der til sømmene hele vejen rundt. I den ene side har jeg syet en lynlås, så betrækket let kan pilles af.
Nye pudebetræk er sådan en fin og enkel måde at skabe fornyelse. Implementere nye farver i hjemmet på. Samtidig noget lettere end at male alle væggene om (selvom jeg faktisk pønser på at male en af væggene i stuen i en ny farve, mere om dette en anden dag).
Utroligt så meget nye farver på puderne kan ændre. Det overrasker mig hver gang jeg syr nye (Lidt som at få en helt ny sofa). Når betrækket er syet af genbrugsstof er det samtidig en næsten gratis og temmelig miljøvenlig forvandling. Ren win win 🙂
Fine puder.��
Taaak – det er jeg glad for at høre 🙂