Jeg blev sørme så bidt af papirfoldning, at mit hæklede tæppe en stund har måttet vige pladsen, til fordel for papir, saks og lim.
I stedet for hækling, blev det til denne “fold selv gaveæske” DIY. Æskerne er da så super søde, og virkelig hyggelige at lave. Den ene lidt vel julet ganske vist, men da jeg udgik for det mere sommerlige papir, måtte julepapiret holde for.
Se med længere nede for fremgangsmåde …
Se også: Fold selv papir gaveposer
Fold selv gaveæske 10,5 x 10,5 x 5 cm – DIY
Du skal bruge:
- Kraftigt papir
- Lim eller tape
- Saks
- Lineal
- Blyant
Hver æske består af 2 ens dele, en bund og et låg. Æskerne foldes af kvadratisk papir, med 1 cm størrelses forskel på hhv. bund og låg. Jeg har brugt 29 x 29 cm til låget og 28 x 28 cm til bunden.
Ønskes større eller mindre æsker, øges eller formindskes målene blot (Husk dog 1 cm i forskel).
Er dit papir ikke kvadratisk, så mål og streg den ønskede størrelse på bagsiden af papiret. Klip ud.
DIY’en forsætter under de næste billeder …
Til hver æske skal du bruge 2 stykker papir, med 1 cm størrelses forskel
Fold først papiret på midten på den ene led, derefter på den anden led. Fold nu diagonalt fra hjørne til hjørne, gentag på den anden diagonal. Fold papiret ud.
Dit papir ser nu således ud, foldet på alle leder og kanter.
Buk alle 4 hjørner ind mod midten
Fold derefter 2 af siderne overfor hinanden, ind mod midten
Og ligeledes hver kort side
Fold 2 af spidserne overfor hinanden ud igen.
Herefter bliver det en smule tricky, ikke at folde, men at forklare …
Buk forsigtigt de 3 af æskens sider op, og hjørnerne ind under den frie flap og fold ned, så æsken får sider
Gentag med modsatte spids/flap
Lim eller tape evt. spidserne ned mod bunden af æsken.
Gentag med næste stykke papir.
Done! Pyntes med fint bånd, blomster, kvaster, pompomer eller hvad du synes.
Herfra ønskes I den bedste fridag og weekend