I perioder har jeg noget med firkanter. Det er nok i sær når garnresterne er ved at vokse mig over hovedet, tænker jeg. Men der er firkanterne til gengæld også helt geniale!
Jeg drømmer stadig om at lave et helt, stort tæppe. Endnu er det ikke lykkedes. Det kniber med tålmodigheden og andre og nye ideer presser sig på i stedet. Men drømme må man altid. Måske engang …
I hvertfald har jeg lavet mig en ny opskrift og den vil jeg gerne dele med jer.
Se også: Sammehækling af firkanterne med kædemasker
Firkant hæklet
ca. 9 x 9 cm
- Nål 3
- Uldgarn, der passer til nålen.
- Firkanten kan også hækles i bomuld 8/4, hvis man ønsker at lave håndklæder el.lign
Opskrift
5 lm samles til en ring med en km
- 1 lm, 12 fm om ringen, saml med km i første fm
- 6 lm, som også udgør 1. m, *1 dblstgm og 2 lm i næste m*, gentag * – * omg. rundt, saml med km i 4. lm (der er nu 11 dblstgm + de 4 første lm som udgør én dblstgm + 24 lm = 36 m i alt)
- 2 lm, som udgør 1. m, 2 stgm om første lm-bue, 1 stgm i dblstgm, om næste lm-bue hækles 2 stgm, 3 lm og 2 stgm, *1 stgm i dblstgm, 2 stgm om næste lm-bue, 1 stgm i dblstgm, 2 stgm om næste lm-bue, 1 stgm i dblstgm, om næste lm-bue hækles 2 stgm, 3 lm og 2 stgm*, gentag * – * endnu 2 gange, afslut omg. med at hækle 1 stgm i dblstgm og 2 stgm om sidste lm-bue, saml med 1 km i 2. lm (skift farve i km)
- 2 lm som udgør 1. m, 1 stgm i hver af de flg. 5 stgm, om lm-buen hækles 2 stgm, 3 lm og 2 stgm, *1 stgm i hver af de næste 11 stgm, om lm-buen hækles 2 stgm, 3 lm og 2 stgm*, gentag * – * endnu 2 gange, afslut med at hækle 1 stgm i hver af de sidste 5 stgm, saml med 1 km i 2. lm
- 2 lm som udgør 1. m, 1 stgm i hver af de flg. 7 stgm, om lm-buen hækles 2 stgm, 3 lm og 2 stgm, *1 stgm i hver af de næste 15 stgm, om lm-buen hækles 2 stgm, 3 lm og 2 stgm*, gentag * – * endnu 2 gange, afslut med at hækle 1 stgm i hver af de sidste 7 stgm, saml med 1 km i 2. lm
Bryd garnet og træk igennem, eller hækl flere omgange, hvis du ønsker en større firkant.
Hæft ender
Værsgo’
Du er så hjertelig velkommen til at benytte alle mine gratis opskrifter, men jeg forventer til gengæld at blive krediteret med et link, hashtag eller omtale, hvis du viser ideer eller opskrifter herfra på din egen blog eller sociale medier.
super skønne, jeg hækler også men i denne tid har jeg ondt i armen.æv tænker at starte på hæklet tæppe af stofrester. skøn blog du har kommer gerne igen
Hej Dorte
Tusind tak for din hilsen og hjertelig velkommen til 🙂
Åh, jeg kender godt til at have ondt i armen og svært ved at hækle, – det er så super ubærligt, når det er dét man har allermest lyst til. Rigtig god bedring.
Jeg har tidligere hæklet gulvmåtter, både med, og om stofstrimler, synes det giver et rigtig fint udtryk. God fornøjelse, når du er klar til at hækle igen.
Vh. Anja