Inspireret af ISABELLAS smukke billede på Instagram, eksperimenterer jeg lige for tiden med mikrogrønt i vindueskarmen. Vi har nok alle prøvet at så karse, – Jeg er virkelig storforbruger af karsefrø fordi det pynter, både i vindueskarmen og på maden. Samtidig er det en fryd at kunne høste frisk, grønt og sprødt af egen avl i de allermørkeste vintermåneder.
Men faktisk kan man så et utal af forskellige frø på samme måde som karse, for derefter at høste dem på kimblad-stadiet.
Denne vinter satser jeg spændt på en hel lille mini-have i vindueskarmen, samt en masse grønne spirer, som er lækre, sunde og pyntelige på alt fra supper, omeletter og salater. Nogen af jer, som har prøvet med andet end karse?

Dyrk selv mikrogrønt
Mikrogrønt såes på samme måde som karse:
Læg vat i en skål, vand det godt og drys et jævnt og tæt lag frø over. Skålen stilles i vindueskarmen ved stuetemperatur og der vandes dagligt. De små frø og spirer tåler ikke udtørring.
Efter ca. 5 – 10 dag kan småplanterne høstes på kimblad-stadiet.
Kimbladene er det første sæt blade planten udvikler.
Dyrk selv mikrogrønt
Velegnede frø at dyrke som mikrogrønt
- Radise
- Rucola
- Basilikum
- Brøndkarse
- Karse
- Sennep
- Grønkål
- Rødkål
Se også: Hvor fin karse kan se ud, når den såes i smukke gamle kopper fra genbrug.

Det lyder spændende og forårsagtig 🙂 Jeg har læst at man også kan dyrke chiafrø på samme måde, men jeg er aldrig kommer videre end til karsen. Håber at du vil fortælle hvordan det går 🙂
Det har jeg vist også læst et sted, men endnu ikke afprøvet det.
Jeg skal nok fortælle om eksperimentet lykkes 🙂
Nope, jeg har desværre ikke prøvet andet end karse, men synes også det smager dejligt.
Held og lykke med minihaven😊
Tak Laila, virkelig spændt på om minihaven lykkes 🙂
Chia frø er også skønne af dyrke på den måde…:-)
Tror jeg er nødt til at afprøve Chia frøene 🙂 Lyder vældig spændende!