Rosettas relief trøje, hækleopskrift

Rosettas relief trøje kan hækles i str. 1-3 mdr. (3-6 mdr.) 6-9 mdr. (9-12 mdr.)

Trøjens overvidde: 43 (46) 51 (54) cm

Hel længde fra skulder og ned: 23 (26) 29 (32) cm – eller til ønsket længde

Nålforslag: 3, eller den nål der skal til for at ramme trøjens hæklefasthed.

Trøjens hæklefasthed: 24 stgm, 14 rækker  = 10 x 10 cm

Lær hvordan du måler din hæklefasthed

Vejledende garnforbrug: 100 (100) 150 (150) g Sandnes Sunday. Løbemeter pr. 50 g = 235 m

Alternativt garn: Infinity Hearts Baby merino

Konstruktion: Trøjen hækles oppe fra og ned med rundt bærestykke, der går over i raglanudtag. Når bærestykket er hæklet tages fra til ærmer og for- og bagstykker samles, så der dannes ærmegab og resten af kroppen hækles.

Ærmerne hækles direkte på oppefra og ned.

Til sidst hækles picotkant i halsen samt stolper.

Fordi der hækles oppe fra og ned, er den let at tilpasse ønsket længde. Ærmerne er ligeledes lette at tilpasse i længden.

Sværhedsgrad: Øvet

For at hækle trøjen skal du kunne: Luftmasker, fastmasker, kædemasker, halvstangmasker, halvstangmasker hæklet i bagerste maskeled, stangmasker, reliefstangmasker både for- og bagom arbejdet, udtag i stangmasker (2 stgm i én m), hækle 4 reliefstangmasker sammen til én stangmaske.

Flere billeder af Rosettas relief trøje kan du se i blogindlægget HER

Sådan modtager du opskriften via PayPal

Opskriften er på dansk

Efter endt betaling med PayPal, tryk da på “tilbage” knappen for at komme tilbage til bloggen, hvor du nu kan downloade opskriften. Du modtager ligeledes en mail, med link til download.

Modtager du mod forventning ikke mailen med download-link indenfor ca. 15 minutter, tjek da spamfilteret. Kan du ikke finde den dér, kontakt mig venligst pr. mail.

Af sikkerhedshensyn er linket kun aktivt i 24 timer, så husk at gemme opskriften på din enhed.

Betal med MobilePay

Har du ikke en PayPal konto, kan du købe opskriften via Mobilepay. Send mig blot en mail med navnet på den opskrift du ønsker at købe, og jeg mailer opskrift som PDF fil, samt nummer på Mobilepay retur til dig.

Jeg tjekker mails mindst en gang i døgnet!

eponasdagbog@gmail.com

Tilbage til Eponas butik