Vesten kan hækles i størrelse: S (M) L (XL)
Vestens overvidde: 96 (104) 112 (120) cm
Længde fra skuldersøm og ned: 56 (58) 60 (62) cm
Vesten er designet til at være forholdsvis tætsiddende, og behøver kun få centimeters rørlig vidde. Mål dig selv omkring brystet og vælg den størrelse der er tættest på.
I opskriften indgår ligeledes vejledning til at hækle vesten så den går lidt ind i taljen, såfremt man måtte ønske dette. Vejledningen findes i opskriften under; Info
Hæklefasthed: som er vigtig, da vesten skal sidde forholdsvis tæt: 18 stgm, 10 rækker = 10 x 10 cm
Garnforbrug: 450 (500) 550 (600) g. Drops Karisma, som har en løbemeter på 100 m pr. 50 g. Jeg har brugt farverne sort og lys eg.
Så længe hæklefastheden passer, kan vesten fint hækles i andet garn, evt. 2 tråde.
Konstruktion: Vesten hækles på den lange led i 2 dele, et forstykke og et bagstykke, som efterfølgende hækles eller syes sammen.
Til sidst hækles ribkanterne langs halsen, ærmegab og vestens nederste kant direkte på. Ingen påsyning.
Sværhedsgrad: ★★★☆☆
Klassifikation af sværhedsgrad kan du se her
Blogindlægget med flere billeder og mere info om Fenja vesten kan du se HER
Sådan modtager du opskriften via PayPal
Opskriften er på dansk
Efter endt betaling med PayPal, tryk da på “tilbage” knappen for at komme tilbage til bloggen, hvor du nu kan downloade opskriften. Du modtager ligeledes en mail, med link til download.
Modtager du mod forventning ikke mailen med download-link indenfor ca. 15 minutter, tjek da spamfilteret. Kan du ikke finde den dér, kontakt mig venligst pr. mail.
Af sikkerhedshensyn er linket kun aktivt i 24 timer, så husk at gemme opskriften på din enhed.
Betal med MobilePay
Har du ikke en PayPal konto, kan du købe opskriften via Mobilepay. Send mig blot en mail med navnet på den opskrift du ønsker at købe, og jeg mailer opskrift som PDF fil, samt nummer på Mobilepay retur til dig.
Jeg tjekker mails mindst én gang i døgnet!
eponasdagbog@gmail.com