DIY: Sommerfine ophæng

Strandtur, pressede blomster og selvhærdende ler er hovedingredienserne i dagens indlæg. Det var nemlig en morgentur til stranden, i det mest vidunderlige diffuse lys, som gav mig ideen til at forsøge at indfange præcis dén stemning i små sommerfine ophæng.

Jeg har tidligere delt en opskrift på hjemmelavet selvhærdende ler, og vist påskeæg præget med blonder (Link til opskriften finder du længere nede i indlægget).

Denne gang har jeg så lavet ophæng af selvhærdende ler, i selskab med pressede vilde blomster. Synes de er blevet ret sommerlige og fine.

Ophæng af selvhærdende ler

Vild kørvel

DIY: Sommerfine ophæng af selvhærdende ler

Du skal bruge

Presset blomst

Læg blomsterne i pres i en tyk bog. Lad dem ligge et par dage.

Rul leret tyndt ud i ca 5 mm tykkelse. Pas på det ikke bliver alt for tyndt, da leret så revner under tørring. Fordel de tørrede blomster på leret med passende afstand og rul dem forsigtigt ned i leret med kagerullen. Leret trækker sig lidt sammen når det tørrer og blomsterne vil poppe lidt ud. Så rul dem godt ned i leret.

Stik cirkler ud med glasset, rundt om blomsterne og lav hul til snoren med sugerøret. Fjern overflødigt ler og rul evt. ud en gang mere.

Ophængene tørrer ved stuetemperatur et døgns tid. Vendes under vejs, så de ikke slår sig skæve.

Jeg overvejer at lave et væg ophæng eller en uro: Drivtømmer kombineret med de små ophæng her. Tror det kunne se virkelig fint ud.

TIP: Hold god afstand mellem figurerne, det letter arbejdet med at fjerne overflødigt ler, uden at beskadige figurerne.

Vigtigt!: Lad ikke figurerne tørre i direkte sol. Med det flotte, varme og tørre vejr vi har pt., er det en fordel at dække ophængene med et fugtigt viskestykke, for at modvirke for hurtig tørring, og dermed revner.

Ophæng af selvhærdende ler

Vild Kørvel

Smukke vilde Kørvel og vidunderligt morgenlys

Stand, sten og drivtømmer

Vild Kørvel er for mig indbegrebet af forsommer, så lette og graciøse. Selvfølgelig kom der også en buket med hjem til vasen.

God weekend

3 kommentarer til “DIY: Sommerfine ophæng”

  1. Hvor er de smukke! Jeg har vist ikke presset blomster siden jeg var barn, men kunne da være sjovt at prøve igen 🙂

    • Sjovt, jeg tænkte det samme, da jeg stod med bøger og blomster, at det var godt nok mange år siden 🙂 Men super hyggeligt 🙂

Der er lukket for kommentarer.