DIY: Planteskilte af vinpropper

Da jeg i sin tid begyndte at samle propper til min opslagstavle, sætte jeg min far på indsamlings-opgaven. Og selvom opslagstavlen (se link herunder) for længst er færdig, er han forsat med at samle. Hvilket jeg på ingen måde beklager. Elsker de flotte rustikke propper.

På nuværende har jeg igen temmelig mange propper. Overvejer lidt at forsøge med bordskånere, men lige pt. var skilte til de nysåede krydderurter den største mangel.

Grillspyd, propper og sprittusch = flotte planteskilte

Se også: Opslagstavle lavet af vinpropper

Planteskilte

Lav selv planteskilte

Du skal bruge:

  • Vinpropper
  • Bambus grillspyd
  • Sprittusch

Stik den spidse ende af grillspyddet godt ind i korkproppen. Skriv plantens navn på proppen – Pas på ikke at tvære i tuschen, før spritten er tørret helt ud. Klip evt. spyddene til i længden med en grensaks eller skævbider.

Sådan, dekorative og praktiske genbrugs planteskilte, helt enkelt.

2 kommentarer til “DIY: Planteskilte af vinpropper”

  1. Super smart! Det burde jeg måske have tænkt på, da jeg plantede grøntsager. Nu aner jeg ikke, hvor de kommer op henne 😀

    • 😀 Du finder dem før eller siden 😀
      Men ja, en eller anden form for markering kan være en stor hjælp, når der skal luges, mens spirerne er helt små 🙂

Der er lukket for kommentarer.