DIY: Lav selv duftlys

Det er ikke første gang rosmarin redder bordpynten for mig. Se bare her, hvordan den fik en fremtrædende rolle som lysekrans og tallerkenpynt til jul.

Nu har den igen fået lov at spille en pæn rolle i borddækningen. Nemlig som ingrediens i lav selv duftlys til påskebordet.

Hel enkel og god er den, i selskab med citron, flydelys og et par dråber æteriske olier. Alt sammen lagt i genbrugssyltetøjsglas og tilsat almindelig postevand. Så kan det næsten ikke blive nemmere, men alligevel super påske-fint.

Se også: Smuk og enkel borddekoration med mini påskeliljer

Lav selv duftlys

Lav selv duftlys

  • Renvaskede, lidt brede syltetøjsglas. Mine er faktisk slet ikke syltetøjsglas, men derimod brugte tomatsalsa glas
  • Vand
  • Rosmarinkviste
  • Citronskiver
  • Flydelys
  • Æterisk olie efter smag

Læg rosmarin kviste og en skive citron i hvert glas. Fyld glassene med vand. Dryp et par dråber olie i. Olien kan jo sagtens udelades, dekorationen er fin og påske-agtig alligevel.

Læg et flydelys i hvert glas og påskepynten er klar.

Bind eventuelt et fint bånd, eller en rustik snor om glasset, – og suppler borddækningen med gule servietter for komplet påskestemning

DIY duftlys

God påske ♡

Til jul gik det ikke alt for godt, men kanske 2. gang er lykkens gang. Jeg har ihvertfald besluttet igen at forsøge med et par offline fridage i påsken.

Synes det er mega svært, (her kan man vist tale om afhængighed!) Men jeg er vild med internettet, jeg elsker at læse alle jeres blogge, jeg elsker at sniffe rundt på Pinterrest og jeg elsker at rode med mit eget lille kreative univers, her på adressen. Jeg elsker dialogen i kommentarfeltet, at fotografere, at skrive og jeg elsker at nørde med alt det tekniske back stage!

Derfor kan det være super svært at gå offline. Lidt som at forsage den man elsker!

Samtidig er jeg ikke blind for, hvilken krævende og besiddende kærlighed, Epona og internettet kan være. – Og da jeg altså har besluttet at min have skal have en forårsmakeover, hvilket gøres bedst i det virkelige liv, – og ligeledes tror på det sunde i, indimellem at gøre op med sin afhængighed, forsøger jeg at være offline i påsken.

Tak fordi I læser og kommenterer med herinde. Uden jer ville Eponas univers ikke være det samme.

God påske

8 thoughts on “DIY: Lav selv duftlys

  • Fin ide med de duftlus og rosmarinen.
    Og jeg smiler til dig, for jeg sad netop med samme tanke om, at tage nogle dage fri fra internettet. Hive stikket ud. Skal vi gøre det sammen og sige på gensyn efter påske.?
    God arbejdslyst i haven og skøn påske ønskes du og dine kære

  • Kan næsten fornemme en dejlig duft,skøn enkelt idé .
    Jeg har det vist lidt omvendt mht nettet.For når jeg har fri dage har jeg netop muligheden og energien for/til at kigge rundt og blive inspireret.
    Kan nu godt forstå,hvis du har behov for fri dage fra bloggen,ingen tvivl om at det kræver en del tid at holde den i gang😊
    Gode fridage og påske til dig🐣

    • Helt sikkert – nettet er et perfekt sted for afslapning og ny inspiration! Men også noget af en tidsrøver. Ofte bliver jeg grebet af et eller andet, ofte noget nørderi, og vips er der gået 2 timer, eller en halv nat 😀 Men det er også herligt, elsker det og ville ikke undvære det. Men jeg har nydt mine offline dage, også selvom det er lidt svært, for jeg kunne jo liiige kigge lidt rundt eller nørde et eller andet backstage på bloggen 😀
      Forsat god påske til dig

  • Sikke en god ide med duftlysene. Og virkelig dekorativ ☀️

    Rigtig rigtig god påske til dig 😊😊 håber du får nogle gode dage i haven 😊😊

    • Mange tak Søs 😀
      Jeg nåede da heldigvis i haven de 2 dage, hvor det var bare lidt lunt – Det var skønt! og sikke det pyntede 😀
      Og en rigtig god påske til dig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Loading