Kære alle I dejlige brugere af Eponas dagbog
Dagens skriv omhandler især de mange, mange gratis-opskrifter og vejledninger som forefindes her på domænet.
Jeg oplever nemlig oftere og oftere at få gentagne spørgsmål til mange af mine “gamle” gratis-opskrifter.
Jeg er naturligvis rigtig glad for den interesse mine ting får, og er bestemt både glad og beæret over, at I kan finde inspiration her på siden.
Det er absolut heller ikke for at være hverken skrap eller ugæstfri, men jeg er nødt til at sige, at fordi min interesse er at udvikle, afprøve, eksperimentere og hækle, hækle og atter hækle, bliver det alt for tidskrævende for mig, at svare på gentagne spørgsmål til gamle indlæg. Jeg vil nemlig meget hellere bruge min tid på at hækle og lave nye opskrifter!
Af samme grund, kan jeg heller ikke påtage mig at hjælpe med at udregne flere størrelser, foretage andre ændringer, eller anbefale andet garn til en given gratis-opskrift.
Gratis-opskrifterne er præcis som ordet antyder, helt gratis. Jeg tjener ikke en krone på dem. De ligger til ganske fri afbenyttelse for jer … men der er, hvad der er.
Som følge heraf har jeg valgt at lukke for nye kommentarer til indlæg ældre end 1 år. Jeg vil som altid gerne gøres opmærksom på eventuelle trykfejl, eller andre mangler, ved de gratis-opskrifter jeg ligger ud. Men når opskriften har rundet sin 1 års dag, antager jeg at dette er sket, og at opskriften efter dette tidsrum er rettet for eventuelle fejl og derfor kan hækles.
Ved andre tvivlstilfælde eller spørgsmål, henviser jeg til kommentarsporet for tidligere spørgsmål og svar.
Og husk så lige, at alle mine gratis-opskrifter kun er til personligt brug. Det er derfor ikke tilladt at sælge produkter lavet efter mine gratis-opskrifter.
Opdatering: Jeg kan desværre heller ikke tilbyde at hjælpe med gratis-opskrifterne over hverken Facebook, Instagram eller Pinterest.
Købeopskrifter
Købeopskrifter hjælper jeg naturligvis altid gerne med via mail.
Se udvalget i Eponas butik
I ønskes en god aften
Hvor er jeg glad for det her indlæg!! Jeg udgiver også en masse gratis opskrifter, og oplever det samme – og det er enormt arbejdskrævende, og lidt frustrerende. Særligt fordi 90 % af spørgsmålene faktisk allerede er besvaret i opskrifterne…
Jeg vil gøre som dig, og takker mange gange for inspirationen ❤️
Præcis!
At blogge og udvikle opskrifter, er i sig selv enormt tidskrævende, – på den gode og hyggelige måde!
Men jeg oplever desværre også, at Eponas dagbog bliver tidskrævende på en frustrerende måde. Og jeg kunne mærke, at jeg var nødt til at gøre noget, hvis jeg skulle bevare glæden ved bloggen. Og det skal jeg! Ved gratis opskrifterne stiller man sin tid, sin kunnen samt sit produkt, gratis til rådighed, – så skal det dæleme også være sjovt og givende.
Noget helt andet er de opskrifter jeg sælger, der yder jeg naturligvis al den assistance jeg kan. Men det giver også mere mening, netop fordi man får honoreret, om ikke andet, så en brøkdel af sin tid.
Glad for at være til inspiration 🙂
Du rammer også et eller andet i mig, Anja.
Jeg laver ikke opskrifter, men jeg bruger rigtigt meget tid og energi på min blog. Jeg kan – pga. sygdom – ikke passe et “rigtigt arbejde”, men jeg kan passe min blog, fordi jeg kan arbejde med den, lige når energien er der. Bloggen er altså min eneste mulige indtægtskilde.
Jeg skriver af og til et sponsoreret indlæg, og jeg har på det seneste arbejdet lidt med affiliatelinks. Jeg mærker en tydelig tendens til, at der er forsvindende få kommentarer på de indlæg, jeg har en chance for at tjene lidt penge på, og det gør mig lidt trist.
Jeg har 500 unikke læsere om dagen, og jeg synes, at jeg leverer et ret fornuftigt produkt, men når det kommer til, at jeg gerne vil tjene en (lillebitte) skilling på mit arbejde, føler jeg, at mange tager afstand fra det. Jeg sidder tilbage med en fornemmelse af, at det hos en del læsere nærmest bliver opfattet som umoralsk, at jeg lægger et link til en webshop. Det kan være, det bare er noget, jeg bilder mig ind, selvfølgelig, men tendensen til færre kommentarer på – og færre læsninger af – betalte indlæg er tydelig. Det slår mig også, at der kunne være mange flere klik på og køb via affiliatelinks, hvis mine læsere tænkte, at det er en måde, hvorpå de kan betale for det arbejde, jeg lægger i bloggen. Når de vælger at handle i Matas uden at gøre det via mit link, sidder jeg tilbage med en følelse af, at de mener, at mit arbejde ikke er noget værd.
Jeg er ret sikker på, at vores læsere, hæklere og strikkere er søde mennesker, der direkte adspurgt ville sige, at vores arbejde faktisk ER noget værd, de tænker bare ikke over det i farten. Og internettet flyder jo over med gratis tilbud.
Det er interessant, at du skriver dette indlæg nu, for jeg har de allersenseste dage gået og tænkt en del over, at jeg måske ikke rigtigt orker at blive ved med at levere blogindlæg, hvis der ikke følger en fornuftig indtægt med. Min situation er ikke helt den samme som din og Pias, men jeg tænker, at vi alligevel har noget fælles. – Noget med, at vi leverer et produkt, som vi ikke altid føler bliver værdsat efter fortjeneste 🙂
Tak for dit indlæg!
Kh Nana
Jeg tænker bestemt vi har noget til fælles, opskrifter eller ej.
Selv anvender jeg også reklame-links i håb om at tjene en lillebitte skilling. Dog oplever jeg ikke, at de omsætter noget videre. I sin tid begyndte jeg ellers at bruge de affiliate-links, fordi jeg netop gerne ville undgå købeopskrifter, og i stedet dele opskrifter og ideer, kvit og frit.
Jeg får virkelig mange ideer og vil vildt gerne dele, ud fra tanken om, at den der har evnen, har forpligtelsen … og kan andre få glæde af de ting jeg laver, så … Men ingen kan holde til kun at give …
Derfor var tanken, at ved at anvende reklame-links kunne jeg måske alligevel få en beskeden erkendtlighed for mit store arbejde.
Dog har jeg ikke indtryk af, at brugere af Eponas dagbog synes det er forkert med reklame-links, de bruger dem bare ikke særlig meget. Hvilket bestemt også er okay, her er ingen tvang, – selvom det selvfølgelig er brandærgerligt for mig.
Jeg tror absolut heller ikke det er “ond vilje” at folk ikke køber noget gennem dem. Læsere her på domænet er både skønne og empatiske. Men jeg husker det selv, fra før jeg startede Eponas dagbog. Dengang tænkte jeg heller ikke, at det var særlig arbejdskrævende at drive en blog. Herre Gud, det var jo bare at tage et par billeder og klaske noget tekst på. At virkeligheden er en helt anden, skal man vist opleve selv, før man helt forstår omfanget.
Her tilsidst; Jeg forstår virkelig dine overvejelser, jeg tænker indimellem det samme. Jeg synes du har en skøn blog. Vidunderlige billeder og en yderst velskrevet tekst. Men ja, det kan du ikke leve af. Ros giver ikke smør på brødet!
Alt det bedste
Kh. Anja