Clutch og 2 mini-punge

For noget tid siden fik jeg en ordentlig stak gamle broderier forærende af min mor. Deriblandt nogle meget fine ting min oldemor har syet i sin tid. Mange af dem nænner jeg ikke at klippe i, men en korsstingsbroderet dug har måttet lade livet.

Udvalget af genbrugsstoffer til at sy af, er nemlig udvidet til også at omfatte læder og gamle broderede duge.

Faktisk er jeg ganske fornøjet med kombinationen af de tre materialer – og oldemors gamle dug ser rigtig okay ud sammen med denim og læder.

Jeg startede med at sy de små kære punge – dem er jeg simpelthen så bidt af! Men ville gerne lave noget mere. Så jeg tegnede mønstret på en clutch, for ligesom at udvide repertoiret. Det kom der dette mix og match sæt ud af. Godt tilfreds med blandingen af det rå og det fine. Ligesom kombinationen brun og lyseblå altid har været en af mine favoritter. Den lyseblå opvejer det tunge i den brune og den brune giver lidt modspil og tyngde til det sarte …

 

 

4 kommentarer til “Clutch og 2 mini-punge”

  1. Tak, jeg er også ret glad for kombinationen af stof. Det er meget tyndt skind jeg har brugt – en gammel skindnederdel 🙂 – Så ja, i dette tilfælde går det fint.

  2. Det kunne være super fint til kræmmerhuse, sådan lidt råt i udtrykket 🙂 Rigtig god idé. Håber du kan få fingre i noget tyndt skind – nogen gange kan man være heldig i genbrugsbutikkerne.

Der er lukket for kommentarer.