Cloud vanter – Min størrelse

Cloud vanter – Min størrelse

På opfordring, har jeg lavet en opskrift på en større udgave af mine Cloud luffer. Denne gang i størrelse dame.

Det skønne og anvendelige Cloud mønster udviklede jeg sidste år, primært tiltænkt baby. Serien omfatter, udover luffer, blandt andet en cardigan, en vest og en hue, alt sammen i størrelse 9 – 18 mdr.

Cloud vanter – Min størrelse, kan hækles i 2 størrelser

Men Cloud mønsteret er præcis lige så velegnet til større størrelser, og dagens vanter i damestørrelse kan hækles i 2 varianter: S/M og L/XL. De 2 størrelser kan også fint kombineres. Selv har jeg lange smalle hænder med lange fingre, hvorfor mine vanter er hæklet i S/M i omkredsen (ribben) men i L/XL i længden.

Og omvendt, har man korte, brede hænder, kan ribben og omg. 1 af selve hånden hækles i L/XL, mens længden hækles som str. S/M.

Cloud vanter - Min størrelse
Cloud vanter – Min størrelse

Cloud vanter – Min størrelse

Str. dame (S/M), L/XL

Hæklefasthed: 19 fm = 10 cm


Info

Vanterne hækles oppefra og ned, startende med et ribstykke, der hækles på den lange led og derefter hækles sammen.

Tommelfingeren hækles separat og syes efterfølgende på vanten. Lad ikke syningen være for stram.

Selve hånden på vanterne hækles, for største parten, som omgange der samles med km i 3. lm. Der hækles skiftevis fra ret- og vrangsiden. Dette er for at vanterne ikke drejer og vrider sig i hæklingen.

Hullet til tommelfingeren laves ved at 4 af omgangene hækles som rækker, der vendes med 3 lm, i stedet for at samle omgangene.

Der hækles 2 ens vanter, da der ikke er forskel på højre og venstre vante

Forkortelser

  • m = maske
  • lm = luftmaske
  • fm = fastmske
  • km = kædemaske
  • stgm = stangmaske
  • rstgmf = relief stangmaske hæklet om maskestolpen (eller rstgmb) foran arbejdet
  • rstgmb = relief stangmaske hæklet om maskestolpen bagom arbejdet, i denne opskrift hækles rstgmb om rstgmf fra rækken før, så der dannes et langt “kabel” på forsiden af vanten.
  • Hvordan man hækler reliefstangmasker har jeg vist med billeder i dette indlæg

Sådan hækles 3 stgm sammen

Slå garnet om nålen, stik igennem 1. m, træk garnet igennem, slå atter garnet om nålen og træk igennem de 2 første m på nålen.

Slå om igen og stik igennem 2. m, træk garnet igennem, slå om og træk igennem de første 2 m. Der er nu 3 masker på nålen.

Slå garnet om nålen og stik igennem 3. m, træk garnet igennem, slå om og træk gennem de 2 første m. Der er nu 4 m på nålen. Slå garnet om nålen og træk igennem alle 4 m.

Hæklede vanter
Fineste struktur og lækker lang rib ved håndleddet

Opskrift: Cloud vanter – Min størrelse

Ribben

Begge str: 31 lm. Ønsker du ikke dobbelt ombuk på dine vanter, hækl da på (16 lm)

  1. Start i 2. m fra nålen, fm hele rækken ((15) 30 m), 1 lm, vend
  2. fm hæklet i bagerste maskeled hele rækken, undtaget allersidste m, som hækles gennem begge led ((15) 30 m), 1 lm, vend
  3. Gentag rk. 2 i alt (40) 47 gange, således at ribstykket i alt består af (41) 48 rækker
  4. Læg ribstykket sammen vrang mod vrang og hækl de 30 m sammen fra retsiden med 30 km, afslut med at hækle 3 lm

Cloud vanter – Hånden

Træk maskerne lidt fra hinanden i 2. omg. så det bliver lettere at placere dem korrekt. Pas på ikke at hækle i den maske som reliefstangmasken er hæklet om. Vær også OBS på ikke at hækle 2 gange i/om den sidste af de krydsede stangmasker.

  1. De 3 lm udgør 1 m, hækl derefter (41) 48 stgm fra retsiden rundt om den ene ende af ribben, således at der sidder 1 stgm i hver fm-række ((42) 49 m ialt, incl. de 3 lm, som tæller for én m), saml omg. med km i 3. lm
  2. Denne omg. hækles ligeledes fra retsiden: 3 lm som udgør 1 m, 1 rstgmf om 1. stgm, *spring over 1 m, 1 stgm i hver af de næste 2 m, slå garnet om nålen, kryds tilbage og hækl 1 stgm i den oversprungne m, 1 rstgmf om næste m, 1 stgm i hver af de flg. 2 m, 1 rstgmf om næste m* Gentag fra * – * omg. ud. Omg. afsluttes med at hækle 1 stgm i sidste m og samles med km i 3. lm, vend
  3. Denne omg. hækles fra vrangsiden: 3 lm, som udgør 1 m, 1 stgm i 1. stgm, 1 rstgmb hæklet om rstgmf fra sidste omg., spring over 1 m, 1 stgm i hver af de næste 2 m, slå garnet om nålen, kryds tilbage og hækl 1 stgm i den oversprungne m, 1 rstgmb om rstgmf, *1 stgm i hver af de næste 2 m, 1 rstgmb om rstgmf, spring over 1 m, 1 stgm i hver af de næste 2 m, slå garnet om nålen , kryds tilbage og hækl 1 stgm i den oversprungne m, 1 rstgmb om rstgmf*. Gentag * – * omg. ud, saml omg. med km i 3 lm, vend
  4. Fra retsiden hækles 3 lm, som udgør 1 m, *1 rstgmf om rstgmb, spring over 1 m, 1 stgm i hver af de næste 2 m, slå garnet om nålen, kryds tilbage og hækl 1 stgm i den oversprungne m, 1 rstgmf om rstgmb, 1 stgm i hver af de flg. 2 m* Gentag * – * omg. ud (De 3 luftmasker udgør sidste stgm i gentagelsen, omg. afsluttes altså med 1 stgm) samles med km i 3. lm, vend
  5. Som 3, ved str. S/M, springes til omg. 8 efter denne omg.
  6. Som 4
  7. Som 3
  8. Hækl denne omg. som omg 4, dog samles omgangen IKKE i 3. lm efter den sidste stgm er hæklet, men vendes, så der fremkommer et hul til tommelfingeren, vend efter sidste stgm
  9. Fra vrangsiden hækles 3 lm som udgør 1 m, rstgmb hæklet om rstgmf fra sidste omg., spring over 1 m, 1 stgm i hver af de næste 2 m, slå garnet om nålen, kryds tilbage og hækl 1 stgm i den oversprungne m, 1 rstgmb om rstgmf, *1 stgm i hver af de næste 2 m, 1 rstgmb om rstgmf, spring over 1 m, 1 stgm i hver af de næste 2 m, slå garnet om nålen , kryds tilbage og hækl 1 stgm i den oversprungne m, 1 rstgmb om rstgmf* Gentag * – *, afslut rækken med at hækle 1 stgm i 3. lm, vend
  10. Fra retsiden hækles 3 lm som udgør 1 m, *1 rstgmf om rstgmb, spring over 1 m, 1 stgm i hver af de næste 2 m, slå garnet om nålen, kryds tilbage og hækl 1 stgm i den oversprungne m, 1 rstgmf om rstgmb, 1 stgm i hver af de flg. 2 m*. Gentag * – * omg. ud, dog sluttes omg. med kun 1 stgm i 3. lm, vend
  11. Som 9
  12. Som 10 OBS: saml omg. med km i 3. lm, vend
  13. Fra vrangsiden hækles 3 lm, som udgør 1 m, 1 stgm i 1. m, 1 rstgmb om rstgmf fra sidste omg., spring over 1 m, 1 stgm i hver af de næste 2 m, slå garnet om nålen, kryds tilbage og hækl 1 stgm i den oversprungne m, 1 rstgmb om rstgmf, *1 stgm i hver af de næste 2 m, 1 rstgmb om rstgmf, spring over 1 m, 1 stgm i hver af de næste 2 m, slå garnet om nålen , kryds tilbage og hækl 1 stgm i den oversprungne m, 1 rstgmb om rstgmf* Gentag * – * omg. ud, saml omg. med km i 3 lm, vend
  14. 3 lm som udgør 1 m, *1 rstgmf om rstgmb, spring over 1 m, 1 stgm i hver af de næste 2 m, slå garnet om nålen, kryds tilbage og hækl 1 stgm i den oversprungne m, 1 rstgmf om rstgmb, 1 stgm i hver af de flg. 2 m*. Gentag * – * omg. ud, dog sluttes omg. med kun 1 stgm, saml omg. med 1 km i 3. lm
  15. Som 13
  16. Som 14
  17. Som 13
  18. Som 14
  19. Som 13, str. S/M stoppes her. Gå videre til omg. 22 efter denne omg.
  20. Som 14
  21. Som 13
  22. 3 lm, *1 rstgmf om rstgmb, hækl 3 stgm sammen til én stgm, 1 rstgmf om rstgmb, 1 stgm i hver af de næste 2 m* Gentag fra * – * omg. ud. De 3 luftmasker tæller for sidste stgm, omg. afsluttes altså som vanligt med 1 stgm og derefter km i 3. lm, vend
  23. 3 lm, 1 stgm I 1. m, 1 rstgmb om rstgmf, *1 stgm i m mellem reliefmaskerne (de 3 sammenhæklede stgm), 1 rstgmb om rstgmf, 1 stgm i hver af de flg. 2 m, 1 rstgmb om rstgmf*, gentag * – * omg. rundt, saml med km i 3. m, vend
  24. 3 lm, *1 rstgmf om rstgmb, 1 stgm I næste m, 1 rstgmf om rstgmb, hækl de 2 næste stgm sammen til én stgm*, gentag * – * omg. rundt, sidste stgm hækles ved at slå garnet om nålen, stik igennem m, hent garnet, slå om nålen igen og træk igennem de 2 første løkker på nålen, stik i 3. lm, slå garnet om nålen og træk igennem alle 3 løkker, vend
  25. 3 lm, 1 rstgmb om rstgmf, *1 stgm, 1 rstgmb om rstgmb*, gentag * – * omg. rundt, saml med km i 3. lm, bryd garnet og træk igennem

Sy resten af vanten sammen fra vrangsiden i de bagerste maskeled.

Tommelfinger

Hækles i spiral og syes efterfølgende på vanten.

Hækl den ikke for stramt, da den i såfald let bliver sådan en lille kompakt tut 🙂

Lav en magisk ring

  1. 8 fm om ringen, træk ringen sammen
  2. fm med udtag i hver m (16 m)
  3. 1 fm i hver m (16 m)
  4. Gentag omg. 3 indtil tommelen passer til din finger, undervejs hækles endnu 2 udtag, så omgangen i alt består af 18 m
  5. Når tommelen har den ønskede længde, skal den gøres højere/længere i den øverste del: Vend arb., så der nu hækles fra vrangsiden, 1 lm, som udgør 1. m, så den springes over, hækl 1 fm i hver af de flg. 9 m, vend arb. igen. Der er således 8 m som IKKE hækles
  6. spring over 1. m, hækl 1 km i næste m og 1 fm i hver af de flg. 6 m, hækl 1 km i den 9. m (2. sidste m), sidste m hækles således ikke, vend
  7. spring over 1. m, hækl 1 km i næste m og 1 fm i hver af de flg. 4 m, hækl 1 km i 2. sidste m, bryd garnet og træk igennem. Lad en god garnende være, så der er til at sy tommelen fast på vanten med

Vend vanten, så vrangsiden vender udad, læg tommelfingeren ind i vanten og sy den fast, ret mod ret, med den længste del af tommelfingeren op mod håndleddet. Hæft alle ender.

Hækl en vante magen til.

Cloud vanter - Min størrelse, hæklede vanter str. dame

Opskrift på virkelig nemme og enkle rib-hæklede vanter, finder du her

Værsgo’
Du er så hjertelig velkommen til at benytte alle mine gratis opskrifter, men jeg forventer til gengæld at blive krediteret med et link, hashtag eller omtale, hvis du viser ideer eller opskrifter herfra på din egen blog eller sociale medier.

Jeg sætter stor pris på din kommentar