Endnu en lille sag i Cloud-serien, – hvor er jeg dog glad for den lille trøje! Den er virkelig blevet så fin.
Jeg er vældig tilfreds med Cloud-mønster-detaljen på begge sider af knapperne, og samtidig rigtig glad for, at jeg ikke hæklede hele trøjen med mønster. Som den er, har den fået lige præcis det, lidt gammeldags, udtryk som var målet.
Resten af den lille trøje er hæklet i stangmasker. Ribben i halsen, samt afslutningen på ærmer og trøjen er lavet med relief stangmasker.
Garnet er det lækre Drops Flora, en tynd og blød uld/alpaka blanding, som giver en rigtig fin og let hækling til baby.
Se også: Sød hæklet sweater til de små

Cloud trøjen
Reklame-link
Str. 12-18 mdr. Trøjen kan hækles større ved at gentage omg. 3 og 4 flere gange, end angivet i opskriften.
- 4 ngl. Drops Flora, jeg har brugt den, der hedder Petrol
- Nål 3 og 3,5 (evt. nål 3,5 og 4, hvis du hækler meget fast)
- Maskemarkører
- 8 knapper, køb fine knapper online lige her
Trøjen hækles oppe fra og ned med mønster på forstykkerne, resten af trøjen er hæklet i stangmasker.
Forkortelser
m = maske
lm = luftmaske
km = kædemaske
fm = fastmaske
stgm = stangmaske
rstgmf = relief stangmaske, som hækles om maskestolpen/rstgmb fra omgangen før, i stedet for i selve masken, der hækles forom arbejdet
rstgmb = reliefstangmaske, som hækles om maskestolpen/rstgmf fra omgangen før, i stedet for i selve masken, der hækles bagom arbejdet
Udtag = 2 masker i én maske
“De markerede masker” = De masker som deler trøjen i hhv. for- og bagstykke samt ærmer, der hækles raglan udtag i masken på hver side af de markerede masker. Markér disse masker igen, hver gang du har hæklet dem.
Cloud trøjen
TIP: Har du generelt problemer med at forkanterne bliver længere end resten af trøjen, kan det være en fordel kun at vende med 2 lm, istedet for 3.
Vende luftmaskerne udgør 1. m
94 lm på nål 3,5
- Start i 4. m fra nålen, 13 stgm i 13 lm, udtag i 14. lm, 1 stgm i hver af de flg. 2 lm (Dette er de markerede masker, marker dem med maskemarkører) Udtag i næste lm, 10 stgm i 10 lm, udtag i næste lm, 1 stgm i hver af de næste 2 lm (marker disse 2 m) Udtag i næste lm, 28 stgm i 28 lm, udtag i næste lm, 1 stgm i hver af de næste 2 lm (marker disse m) Udtag i næste lm, 10 stgm i 10 lm, udtag i den efterflg. lm, 1 stgm i hver af de 2 flg. lm (marker disse m) Udtag i næste lm, 1 stgm i hver af de sidste 14 lm, 3 lm, vend
- De 3 lm udgør første m, så den springes over, hækl en stgm i 2. m, derefter: *1 rstgmf, spring over 1 m, hækl 1 stgm i hver af de næste 2 m, slå garnet om nålen, kryds tilbage og hækl 1 stgm i den oversprungne m, 1 rstgmf om næste m, 1 stgm i hver af de 2 flg. m, 1 rstgmf, spring over 1 m, hækl 1 stgm i hver af de næste 2 m, slå garnet om, kryds tilbage og hækl 1 stgm i den oversprungne m, 1 rstgmf*, 1 stgm, udtag i sidste m før de markerede masker, 1 stgm i hver af de 2 markerede masker, derefter udtag, 12 stgm, udtag, 1 stgm i hver af de markerede m, udtag, 30 stgm, udtag, 1 stgm i hver af de markerede masker (marker maskerne igen), udtag, 12 stgm, udtag, 1 stgm i hver af de markerede masker, udtag, 1 stgm, gentag * – *, 1 stgm i hver af de sidste 2 m, den sidste m skal sidde i 3. lm, 3 lm vend
- De 3 lm udgør 1. m, så den springes over, 1 stgm i næste m, derefter hækles mønster: *1 rstgmb om rstgmf, spring over 1 m, 1 stgm i hver af de næste 2 m, slå garnet om, kryds tilbage og hækl 1 stgm i den oversprungne m, 1 rstgmb om rstgmf, 1 stgm i de 2 næste m, 1 rstgmb om rstgmf, spring over 1 m, 1 stgm i de 2 næste m, kryds tilbage og hækl en stgm i den oversprungne m, 1 rstgmb om rstgmf* Derefter hækles 1 stgm i hver maske, undtaget masken på hver side af de markerede masker, her hækles udtag, dette gentages indtil du når mønsteret på forstykket, her gentages * -*, stgm i de sidste 2 m, sidste m skal sidde i 3. lm, 3 lm, vend
- De 3 lm udgør 1. m, så den springes over, 1 stgm i næste m, derefter hækles mønster: *1 rstgmf om rstgmb, spring over 1 m, 1 stgm i hver af de næste 2 m, slå garnet om, kryds tilbage og hækl 1 stgm i den oversprungne m, 1 rstgmf om rstgmb, 1 stgm i de 2 næste m, 1 rstgmf om rstgmb, spring over 1 m, 1 stgm i de 2 næste m, kryds tilbage og hækl en stgm i den oversprungne m, 1 rstgmf om rstgmb* Derefter hækles 1 stgm i hver maske, undtaget masken på hver side af de markerede masker, her hækles udtag, dette gentages indtil du når mønsteret på forstykket, her gentages * -*, stgm i de sidste 2 m, sidste m skal sidde i 3. lm, 3 lm, vend
- Gentag omg. 3 og 4 ialt 14 gange (16, hvis trøjen ønskes større)
- Nu skal for- og bagstykke hækles sammen, så der dannes ærmegab: Der hækles som vanligt på forstykket, dog hækles ikke udtag i masken før de markerede masker, der hækles blot en enkelt stgm. I masken efter de markerede masker, hækles 2 stgm og 3 lm. Bøj forstykket hen til bagstykket og hækl 2 stgm i masken før de markerede masker. Derefter hækles 1 stgm i hver stgm hen over bagstykket indtil masken efter de markerede masker, der hækles 2 stgm og 3 lm. Bøj forstykket hen til bagstykket og forsæt med 2 stgm i masken før de markerede masker. Forsæt med 1 stgm i hver m, indtil mønsteret starter, hækl mønster som vanligt. 3 lm, vend
- Ingen udtag, rækken hækles med mønster i mønster, stgm i stgm, samt 1 stgm i hver lm under ærmegabet, vendes med 3 lm, som forsat tæller for 1. m
- Forsæt med mønster i mønster, stgm i stgm indtil sidesømmen (målt fra det nederste af ærmegabet) måler 20 cm. Den sidste række skal afsluttes fra retsiden.
- Herefter hækles en hel række stgm fra vrangsiden. Der hækles stgm over mønsteret. Rækken startes med 3 lm, som tæller for 1. m og afsluttes med 1 stgm i 3 lm.
- Nu skal der hækles rib/reliefmasker: 3 lm, som tæller for 1. m, derefter hækles *1 rstgmf, 1 rstgmb*, gentag indtil sidste m, som hækles som almindelig stgm i 3. lm, 3 lm, vend
- Spring over 1. m, derefter skiftevis rstgmf om rstgmb og rstgmb om rstgmf, sidste m skal sidde i 3. lm og hækles som stem. 3 lm, vend
- Hækl i alt 5 rækker reliefmasker, bryd garnet og træk tråden igennem
Ærmer
- Fra retsiden stikkes nålen i den første “rigtige” maske. Masken efter den maske, som de sidste udtag er i hæklet i på for/bagstykket. (Se billede herunder) Fastgør garnet, 3 lm + 1 stgm i samme m, hækl 1 stgm i hver m op over skulderen. I den sidste “rigtige” m på den anden side af skulderen hækles 2 stgm, 3 lm, vend
- lm tæller for 1 m, i samme m hækles en stgm, derefter 1 stgm i hver m indtil 3. lm på modsatte side, her hækles 2 stgm og ærmet samles med 1 km i 3. lm, 3 lm, vend (hullet mellem ærme og ærmegab syes efterflg. sammen)
- 1 stgm i hver m ærmet rundt, saml omg. med km i 3. lm, 3 lm, vend
- Gentag omg. 3 i alt 12 gange, herefter hækles en omgang som ellers, denne gang blot med indtag, hækl 2 stgm, derefter hækles m 3 og 4 sammen og ligeledes på den modsatte side af ærmet hækles 3. og 4. sidste m sammen, 2 stgm og saml med km i 3 lm.
- Hækl 3 omg. som omg 3, derefter endnu en omgang med indtag som før.
- Forsæt med at hækle som omg. 3 til ærmet måler 21 cm (målt på indersiden)
- Hækl 5 omg. reliefmasker med den lille nål, som beskrevet ovenfor.
- Gentag med det andet ærme

Halskanten
- Skift til den lille nål. Fastgør garnet i 1. m, 3 lm, som tæller for 1. m, derefter hækles stgm hele vejen rundt, 3 lm, vend
- lm tæller for 1. m, derefter rstgm, hæklet skiftevis for- og bagom maskestolpen, den allersidste maske skal sidde i 3. lm og hækles som en almindelig stgm, 3 lm, vend
- De 3 lm tæller for 1. m, derefter skiftevis rstgmf om rstgmb og rstgmb om rstgmf, sidste m skal sidde i 3. lm og hækles som stem. Bryd garnet og træk tråden igennem.
Forkanterne
Tilsidst hækles kanter langs trøjens forsider. Har du hæklet trøjen større end opskriften her, skal der nødvendigvis også være flere stangmasker langs forkanterne. Husk bare det skal være et ulige antal, incl. de første lm, som udgør første maske. Knaphullerne må også flyttes tilsvarende masker.
- Fra vrangsiden fastgøres garnet i 1. m, 2 lm, som tæller for 1. m, derefter placeres yderligere 80 stgm langs trøjens kant (81 m i alt), 2 lm, vend
- De 2 lm tæller for 1. m, så den springes over, derefter hækles rstgm. Start med en rstgmf, derefter skiftevis rstgmb og rstgmf, sidste maske skal sidde i 2. lm og hækles som en stgm, 2 lm, vend
- 2 lm, som tæller for 1. m, derefter skiftevis rstgmb om rstgmf og rstgmf om rstgmb, sidste m skal sidde i 2 lm og hækles som stgm, 1 lm, vend
- 1 fm i hver m, bryd garnet og træk tråden igennem
Forkant med knaphuller
Hækles trøjen til piger, hækles kanten med knaphuller på højre forstykke, så trøjen knappes højre over venstre. Hækles den til drenge er det omvendt, trøjen knappes venstre over højre.
- Fra vrangsiden fastgøres garnet i 1. m, 2 lm, som tæller for 1. m, derefter placeres yderligere 80 stgm langs trøjens kant (81 m ialt), 2 lm, vend
- De 2 lm tæller for 1. m, så den springes over, hækl derefter en rstgmf. Nu skal første knaphul hækles, 1 lm, spring over 1 m, rstgmf i næste maske. Knaphullerne hækles i hver 11. m, dvs, der hækles 10 reliefstangmasker, derefter en lm + en oversprungen maske. Husk at reliefmasken på den anden side af lm, skal være den samme som inden knaphullet. Sidste knaphul sidder i 3. sidste m, derefter hækles en rsgmf samt en stgm i 2. lm, 2 lm vend
- 2 lm, som tæller for 1. m, derefter skiftevis rstgmb om rstgmf og rstgmf om rstgmb, om lm hækles en stgm. Sidste m skal sidde i 2 lm og hækles som stgm, 1 lm, vend
- fm hele rækken, bryd garnet og træk tråden igennem
- Hæft ender, sy ærmerne ned til ærmegabet og sy knapper i
Som altid, finder du fejl og mangler i opskriften, hører jeg meget gerne om det

God weekend
Sofus trøjen, endnu en skøn hæklet trøje til de små, finder du lige her
Værsgo’
Du er så hjertelig velkommen til at benytte alle mine gratis opskrifter, men jeg forventer til gengæld at blive krediteret med et link, hashtag eller omtale, hvis du viser ideer eller opskrifter herfra på din egen blog eller sociale medier.
Den er bare så fin. Dit Cloud mønster er en super flot detalje.
Kan forestille mig trøjen er dejlig til de lidt kolde dage.
God weekend.😊
Mange tak Laila. Selv er jeg også rigtig glad for Cloud detaljen, synes det klæder trøjen så fint 🙂
Dejlig weekend til dig 🙂
Hvor er den fin med de nye detaljer 🙂
Tak Pia 🙂
Super lækker trøje, du har lavet! Dén er jeg så spændt på at prøve kræfter med… tusind tak for opskriften!
Mvh. Mona o. Weinreich
Tusind tak Mona, og velbekomme 🙂
Jeg håber du bliver lige så glad for at hækle den som jeg var.
Rigtig god fornøjelse 🙂
Vh. Anja
Hejsa. Det er nogle rigtigt flotte opskrifter du har 😀 jeg har et spørgsmål til opskriften hæklet trøje til de små 😀 hvor mange stang masker har du på 10 cm😀
Vh Jeanette
Hej Jeanette
tusind tak 🙂
Det er desværre ikke alle, af de lidt ældre, gratis opskrifter jeg har fået målt hæklefastheden på. Hvis der ikke er angivet en hæklefasthed i opskriften, er der desværre ingen.
Vh. Anja