Citron sirup

… til frisk lemonade eller en lækker citron milkshake

Citron milkshake
Til hjemmelavet lemonade laver jeg først en citron sirup.
Den kan fint bruges til andet end lemonade. Siruppen er også dejlig at blande i hjemmelavede milkshakes eller som tilbehør til is. Vil man have en kage med en lidt frisk smag, er den super velegnet at stænke lagkagebunde med.

Opskrift Citron sirup

Citron sirup
  • 7 citroner – gem en til pynt og som ekstra smag i siruppen
  • 2 dl vand
  • 2 dl sukker

Kog sukker og vand sammen i en gryde. Koges sammen i ca 15 min. Tag gryden af varmen og pres saften fra de 6 citroner i en skål. Saften skal derefter sies ned i sukker lagen, så man undgår sten og for meget frugt kød i siruppen. Siruppen omrøres, hældes på kande eller flaske og et par tyndt skårne friske citronskiver tilsættes. Holdbarhed i køleskabet en lille uges tid.

Lemonade

Fyld et glas eller en kande med masser af isterninger, tynde friske citron skiver, et par myntekviste, citronsirup og vand eller danskvand efter smag.

Citron milkshake

2 kugler vanilleis og 2 dl mælk pr. glas.
Piskes sammen med håndmixeren. Lad isen stå lidt inden der piskes. Shaken hældes på glas, evt. over en ekstra kugle vanilleis. 2-3 spsk citron sirup hældes derefter ren i shaken. Pynt med tynde citronskiver og sugerør.

Shaken vil skille en lille smule pga kombinationen mælk og syre, men ikke så det er generende og egentlig ser det bare flot ud.

God weekend <3