Cirkeline håndklædet

Sikke et hyggeligt hækle gensyn med én af bloggens klassikere, nemlig den hæklede firkant med rund midte.

Efterhånden er det snart 2 år siden jeg første gang lagde den opskrift på Eponas dagbog, og lige siden har det været et af bloggens 5 mest læste indlæg, – måned efter måned.

Jeg er ikke sådan specielt god til at rose eller fremhæve mig selv, men sagt i al beskedenhed er jeg også selv ret glad for de pæne og enkle firkanter.

Cirkeline firkanten & håndklædet

I sommers lavede jeg så en opdateret, forbedret og mere nøjagtig opskrift på firkanten, og nu, 2 år efter den første gang så dagens lys, har jeg endelig fundet det perfekte navn: Cirkeline firkanten og Cirkeline håndklædet. Egentlig er navnet jo fuldstændig oplagt, og jeg kan slet ikke forstå, at det har taget mig så lang tid at hitte på.

Men bedre sent, end aldrig, jo.

Det oprindelige håndklæde finder du her

Cirkeline håndklædet

Cirkeline håndklædet

Reklame-link

Til mit håndklæde har jeg brugt 12 firkanter.

Efterfølgende har jeg hæklet en omgang fastmasker om hver enkelt firkant, for derefter at hækle dem sammen fra retsiden med kædemasker. Jeg har udelukkende hæklet kædemaskerne i bagerste maskeled, for at få en forholdsvis flad sammenhækling.

Til sidst er der hæklet 3 omgange fastmasker om hele håndklædet.

Hæklet håndklæde, Cirkeline håndklædet

Cirkeline håndklædet i friske forårsfarver ♡

Værsgo’
Du er så hjertelig velkommen til at benytte alle mine gratis opskrifter, men jeg forventer til gengæld at blive krediteret med et link, hashtag eller omtale, hvis du viser ideer eller opskrifter herfra på din egen blog eller sociale medier.