Churros – fredagslækkeri

Fredag! Snart weekend ♡

En god, men lidt travl uge går mod enden. Herhjemme skal fredagens lækkeri bestå af de skønne, sprøde friturestegte Churros – spanske vafler, spanskrør – kært barn har mange navne.

De har spøgt i mit hoved siden sidste weekend, hvor jeg var med den yngste af mine piger til hestemesse i Herning. Mange forbinder nok Churros med jul og Tivoliture, men for mig, er Churros lig med heste: Hestemesser, ridestævner, hingstekåringer og sådan …

Er du ikke hesteinteresseret, ej heller interesseret i mine overvejelser omkring disse smukke og dejlige dyr. Vil du egentlig hellere bare læse opskriften og spise dine Churros i fred, så hop over efterfølgende afsnit og scrol direkte ned til opskriften.

For en gammel hestetosse som mig, var hestemessen nemlig et både glædeligt, vidunderlig, men også vemodigt gensyn med en del af mit liv. En del, som jeg har lagt definitivt bag mig for en del år siden. I over 30 år var heste mit liv! Fra jeg startede med at ride som 6 årig. Fik min første pony som 9 årig og som voksen min egen stald og flere heste.

I over 30 år fyldte disse skønne og helt fantastiske dyr hele min tilværelse. Aldrig langt væk fysisk, eller i min bevidsthed.

Tidlige morgener, sene aftener.

Morgenfodringer. Aftenfodringer. Ind- og udluk. Til og fra fold. Ridestævner. Enetimer. Beslagsmed. Dyrlæge. Træningsplaner og tanker. Fodreplaner. Foderindkøb. Reparation af folde. Halm og wrap ind og ud. Strigling. Dækner af og på. Feje. Muge ud. Frosset vand om vinteren. Bløde muler og sagte vrinsken. Hver dag, 24/7.

Indtil jeg tilsidst måtte erkende, at det havde taget overhånd, at de desværre tog mere energi, end de gav. Mit liv var styret af en stald fuld af elskede hestepersonligheder. De første i mine tanker, når jeg vågnede om morgenen og de sidste, når jeg lagde hovedet på puden om aftenen.

Det er en af de aller, allersværeste beslutninger jeg nogensinde har taget i mit liv – men også den rigtigste. Virkelig helt og aldeles ambivalent!

“Hvem er jeg uden dem”?

Så kæmpe stort et savn og identitetstab. Noget, der har fyldt så meget igennem et liv … Noget og nogen man har været knyttet så tæt til … Helt ubeskriveligt! Det har taget noget tid at finde ud af, hvad, og hvem, jeg så er. Indimellem mærker jeg også dét sug i maven, af savn og rodløshed, som en så stor omvæltning og beslutning giver. Heldigvis mærker jeg også, at det var den rigtige beslutning. Trods savn og identitetskrise har det åbnet op for helt nye muligheder og en helt anden, mere fri måde, at leve på. En helt anden måde at være mig på.

Jeg nyder at have tid til kreativiteten, at kunne eksperimentere en hel dag i køkkenet, at  kunne rejse, tage på weekendture og andre spontane indfald. Noget som førhen var ganske udelukket, fordi det altid kolliderede med fodretider, beslagsmeden, ridestævnerne eller noget andet heste relateret.
Konklusion: Den absolut hårdeste, men samtidig den rigtigste beslutning.

♡ Epona, Charming, Cloud, Rosalina, Sofus, Geena, Spica, Sussie, Sabina ♡

Opskrift på hjemmelavede Churros

Varm olien godt op i en gryde.

Der kan evt. røres et æg i dejen, hvis den er meget fast. Kom dejen i en sprøjtepose, brug en tylle med en god stor stjerne åbning – jo større, jo bedre og nemmere er det at presse dejen ud.

Sprøjt dejen i 7-10 cm længde, direkte ned i den godt varme olie, 4-5 vafler af gangen. Vaflerne koges kort i olien til de er let gyldne. Fisk vaflerne op med en hulske og lad dem dryppe af på køkkenrulle.

Holdes varme i ovnen (100 grader)

Churros drysses med flormelis eller kanel-sukker. Det smager dejligt at dyppe dem i marmelade eller chokoladesovs. Luksus udgaven er selvfølgelig den med softice til.