Lige nu er det blommerne som er klar. Og hvad er næsten bedre end en helt simpel blommegrød, med mælk eller fløde? Så simpelt og dog så delikat.
Som barn var jeg vild med frugtgrød i næsten alle afskygninger, senere fulgte en årrække, hvor jeg ikke rigtig regnede grøden – Jeg havde vel en ambition om noget “finere”, mere avanceret. De senere år er jeg igen vendt tilbage til det enkle og simple. Det er nemt og smager igen pragtfuldt.
Sjovt som ens vaner, smag og synspunkter ændrer sig over tid.
Er man ikke til grød, synes jeg også de er særligt velegnede til tærter. I stedet for mirabeller, som i opskriften her, kan halve blommer fint anvendes. Det smager godt at give blommerne et drys kanel og udelade citronen, som ellers er anvendt i mirabelle opskriften.
Grøden kan selvfølgelig også bruges til blommekage med knuste makroner og flødeskum. Hvilket også er rigtig lækkert.
Opskrift på hjemmelavet blommegrød
- 1 kg blommer, udstenet vægt
- 2 dl sukker
- 1/2 stang vanille, flækket (kan udelades)
- 3 cm kanelstang (kan udelades)
- 1/2 dl vand
Afkøles og serveres kold med mælk eller fløde.
-også god weekend til dig.
Og velbekomme det ser rigtig lækkert ud😊
Tak tak 😀