Skøn gammel kageopskrift!
Desværre er den temmelig overset. Ihvertfald her hos mig, men ikke desto mindre et herligt gensyn.

Opskrift på Bedstefars skæg
- 125 g blødt smør
- 125 g sukker
- 1 tsk vanillesukker
- 4 æggeblommer
- 2 tsk bagepulver
- 300 g hvedemel
- 1,5 dl mælk
- ca 1,5 dl syltetøj (jeg brugte hindbær)
- 4 æggehvider
- 200 – 250 g sukker
Sukker, vanille og smør røres blødt og luftigt. Tilsæt æggeblommer en ad gangen under omrøring. Rør mælk i og derefter hvedemel og bagepulver.
Jeg kom dejen i en springform, men en lille bradepande vil også være fin, derefter bages den i ca 15 min ved 175 grader varmluft.
Pisk æggehvider halvvejs stive og tilsæt sukkeret under piskning lidt ad gangen.
Kagen tages ud af ovnen og syltetøjet smøres på og derefter æggehviderne. Kagen bages yderligere 15 min.