Helt enkel uro til baby. Syet af uld filt og pyntet med træperler. Jeg er pænt godt tilfreds med resultatet, synes den er blevet både sød og dekorativ.
Jeg laver de fleste af mine mønstre selv og kan derfor ikke henvise til et, men jeg har skrevet vejledning i mønstertegning og sybeskrivelse længere nede, hvis du skulle have lyst. Det er ikke kompliceret at tegne selv.
Sy selv baby uro
- Filt(rester) i ønskede farver
- Træperler
- Pudefyld
- Tyk bomuldssnor (eller anden stærk snor)
- Mønsterpapir
Tegn en cirkel med en diameter på 20 cm. Af denne tegnes det inderste af månen i fri hånd. Månen skal fylde mest forneden.
Tegn derefter en cirkel med en diameter på 10 cm. Indeni cirklen tegnes en fem-stjerne.
Se evt. vejledning, hvordan man tegner en stjerne skabelon
Klip mønsterdelene ud og klip 2 stk. filt til månen og 4 x 2 stk til stjerner, + 1/2 cm sømrum.
Filtdelene syes sammen fra ret siden, vrang mod vrang.
Månen syes også sammen fra ret siden. Husk en dobbelt snor til ophængning øverst. Snorene med stjernerne sys med i sømmen forneden. Lad en åbning være indvendig i månen og fyld den godt ud med pudefyld. Sy åbningen sammen.
TIP: Sy frem og tilbage nogle gange, der hvor snorerne er syet med i sømmen for at øge holdbarheden. Træk lidt i snorene for at se om de er syet godt fast.
Bind evt en stor knude, som syes med inden i stjernen, så kan snoren ikke så let trækkes ud.
Hvor er den bare fin 🙂
Tak – synes også den blev ret god 🙂