Asymmetrisk oldemor firkant

Efter den seneste tids sweaters-hæklerier trængte jeg virkelig til noget let, noget småt og noget bomuldsgarn!

Valget faldt på en asymmetrisk oldemor firkant, som jeg længe har haft i tankerne. De er blevet ret gode; pæne farver og en god størrelse. Med tiden vokser stakken af firkanter sig forhåbentlig stor nok til et slumretæppe.

Se også: Hækleopskrift på en firkant med rund midte

Hæklet oldemor firkant

Asymmetrisk oldemor firkant, 13 x 13 cm

Bomuldsgarn 8/4 og nål nr. 3,5

Jeg har tegnet en mini-version af et diagram til at hækle efter. Min endelige firkant er større end det oprindelige diagram. Men princippet er super enkelt og firkanterne kan hækles akkurat så store eller små som man ønsker.

Asymmetrisk oldemor firkant, hæklevejledning:

Der startes med en magisk ring.

Derefter hækles den sorte firkant som en helt almindelig oldemor firkant.

Når den sorte firkant har den ønskede størrelse, brydes garnet og der skiftes farve. De halve rækker (som udelukkende hækles på 2 sider) startes og vendes med 3 luftmasker. Der kan hækles præcis så mange halve rækker man vil.

Til sidst hækles en hel omgang om hele firkanten.

Diagrammet er ganske hjemmetegnet, og måske også lidt fortegnet, men kan du få noget ud af det, er du rigtig velkommen. Diagrammet finder du nederst i indlægget.

God weekend

6 kommentarer til “Asymmetrisk oldemor firkant”

    • Præcis, på afstand ser tæppet helt tredimensionelt ud 🙂 Glæder mig så meget til der er firkanter nok til et tæppe. Tror det vil give et fedt udtryk 🙂

  1. Det er nogle fantastiske firkanter MEN hvordan hækler eller syr du firkanterne sammen ? Da jeg er i meget tvivl om hvordan jeg evt kan samle tæppet
    Med venlig hilsen

    Judithe Andersen

Der er lukket for kommentarer.