Iskaffe eller kaffemilkshake


Selvom sommervejret måske ikke ligefrem har artet sig fra sin allerlysteste side, kan man jo godt, måske, i en heldig time, indimellem bygerne, "lege det er sommer" og nyde en herlig iskaffe. Eller kaffemilkshake er det vel nærmere. Uanset hvad den kaldes, elsker jeg simpelthen blandingen af god kaffe og god vanilleis. Det er præcis sådan et mix, som kan løfte humøret flere streger på mit sommer-barometer.
I min optik, en rigtig humørdrik.

Pærelet og simpel er den også at lave, så selvfølgelig skal sommerferien nydes med iskaffe. Så må vejret egentlig arte sig som det vil!
Men pas på: Den er stærkt vanedannende!

Opskrift på den nemmeste iskaffe eller kaffemilkshake

Pr. glas
  • 1,5 dl god stærk kaffe
  • 2 gedigne kugler vanilleis
  • Evt. en tot, et eller andet grønt til at pynte med
Læg iskuglerne i blenderen og hæld den afkølede kaffe over. Låg på og blend kort. Hældes i glas og nydes straks!


Kommentarer

  1. Lyder vel nok lækkert og selv om min ferie er slut,kan jeg godt forestille mig og afprøve et glas i weekenden(så kan jeg jo altid drømme mig frem til næste ferie😉)

    SvarSlet
    Svar
    1. Præcis! :) Drømme må man altid :)

      Slet

Send en kommentar

Dette kunne også interessere dig