Hjemmelavet myntesirup


Min mynteplante har lagt godt fra land i år. Egentlig er det en nem og nøjsom plante, dog med tendens til lettere aggressiv opførsel. Mynten ynder ikke at dele. I starten boede min mynte sammen med andre krydderurter i den store zinkbalje, men efter et par år har mynten udmanøvreret både persillen og timianen. Det er okay, jeg har flyttet de andre krydderurter til beskyttede boliger og glæder mig i stedet over myntens livskraft.

Her i formiddag har jeg plukket friske, duftende myntekviste og lavet årets første myntesirup. Jeg elsker myntesirup! Det smager suverænt i caffe latte, men også til marinering af frugter og bær er den mægtig. Mynte-marineret frugt er uovertruffent som let og enkelt tilbehør til is eller i pandekager.

Opskriften på hjemmelavet myntesirup er ganske ligetil og du finder den i indlægget her


TIP til dyrkning af mynte: Pga myntens lidt aggressive adfærd er det en ubetinget fordel at give den sin egen krukke. Og allerhelst en krukke eller balje. Dyrkes den på friland, skal den holdes godt i ørerne, da den formerer sig ved udløbere og meget gerne vil indtage hele bedet.

Ha nu en skøn weekend

Kommentarer

  1. Tak for mynte tip, kan den klare en vinter i sin krukke eller fryser den om rødderne?

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er ret hårdfør og overlever snildt. Tror min er 3 år efterhånden :)

      Slet
  2. Det lyder vel nok lækkert.
    Jeg er først fornyelig blevet kaffe drikker.Til at begynde med var det mest cacao og lidt kaffe der kom i koppen,(men nu kan jeg godt lide smagen af kaffe )
    Men den der combi af kaffe,cacao og myntesirup lyder rigtig godt😉

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg lærte også først at drikke kaffe i en lidt sen alder og kan slet ikke drikke den sort. Men jeg elsker alle former for "kaffe specialiteter" med mælk, fløde og sukkerstads :) Den her med mynte og cacao er super delikat ... sådan lidt After Eight med et kaffestrejf. Uhm

      Slet

Send en kommentar

Dette kunne også interessere dig