Stop tyveri



Normalt skriver jeg ikke brokke indlæg, da jeg virkelig forsøger at holde fokus på det positive i livet. Synes jeg bedst bevarer mit humør og min energi ved at fokusere på det gode, fremfor det sure.
Men i dag er jeg sur, som i virkelig sur - jeg er godt gammeldags forbandet, pissesur!! 

Gennem årene har vi haft indbrud 3 gange, 3 gange har vi fået gennem rodet hele hytten, samt fjernet alt, af selv den mindste værdi, TV, computere, Ipads, kamera, parfumer, smykker, ja, sågar gammelt brugt makeup. - Seriøst, jeg har intet tilbage af affektionsværdi. Alle min smykker, arvede, som gaver er væk. Alle pigernes barnedåbssmykker er også væk. Det gør mig simpelthen så ærgerlig! Elektronik kan erstattes, selvom man sjældent får en pris fra forsikringen, så man kan købe nyt, men erstattes kan det dog.

Her til morgen opdagede vi så, at vi havde haft indbrud i haveskuret - haveskuret! Min mands triathlon cykel er væk, samt alt hans elværktøj. Hvor er det simpelthen for irriterende. Det gør mig så træt, bare tanken om alt papirarbejdet til både politiet og forsikringsselskabet og jeg ved jo godt, at vi kun får en brøkdel af, hvad vi selv har givet. For tingene er jo ikke nye længere. Hvis vi er heldige får vi 6-8000 for en cykel til 30.000. Og nej, cyklen var ikke ny, men fuldt funktionsdygtig og hvor mon vi graver resten af pengene op, så han kan få en ny?

Jeg magter snart ikke flere langfingrede tyveknægte - bare tanken om, at nogen har lusket rundt omme i vores, ellers ret lukkede, gårdhave. For ikke at snakke om de gange, de også har været indenfor - det er nærmest en ubeskrivelig følelse. Lige nu overvejer jeg seriøst at indhegne hele haven og anskaffe mig et par Doberman Pinschers - måske kan det hjælpe med til, at jeg kan beholde de ting jeg har tilbage, i fred. Utroligt det skal være nødvendigt.

Jeg beklager min tone, men havde virkelig brug for at skrive dette indlæg.

Så "kære" tyveknægt, vil du ikke godt stoppe nu!
"Kære" eventuelle aftagere af mine ting, vil I ikke godt lade være. Det er faktisk MINE ting, jeg har købt og betalt dem for mine egne surt opsparede midler.


Billede er lånt fra flg. side http://www.trekantensvinduescenter.dk/sikringsservice/

Kommentarer

  1. Æv altså hvor er det træls. Der er virkelig nogen der trænger til at lære ordentlig opførelse 😡

    SvarSlet
  2. Ja, det er virkelig så mega træls! Jeg bliver så træt og ærgerlig over det :(

    SvarSlet

Send en kommentar

Dette kunne også interessere dig