Yndlings overraskelse til mig


Min søde mand kom hjem med den dejligste yndlings overraskelse til mig i går. Nyeste bog fra Jussi Adler-Olsens hånd ligger nu på vores sofabord. Jeg elsker at få bøger <3 Ihh, hvor jeg glæder mig til at læse den. Godt det snart er efterårsferie.

Vi plejer at have en helt klar arbejdsfordeling når det drejer sig om Jussi Adler-Olsens afdeling Q, nemlig, at han ofte køber bøgerne, jeg læser dem og beretter begejstret stolpe op og stolpe ned undervejs, hvorefter han inviterer i biografen for at se filmatiseringerne når de udkommer. Fantastisk arbejdsfordeling.

Men denne her, havde jeg faktisk næsten glemt igen ... Ganske vist fablede jeg om den for flere uger siden, da vi en weekend gik ned ad gågaden og i boghandlerens vindue så, at der blev reklameret for udgivelsen i begyndelsen af Oktober. Siden glemte jeg lykkeligt alt om det - men det gjorde han ikke <3

Jeg har kun lige læst bagsiden indtil videre, men den lyder absolut læseværdig og spændende - kan være der kommer et resume og en anbefaling på bloggen senere :)

Rigtig god weekend


Kommentarer

Dette kunne også interessere dig