Hvem elsker ikke hjemmebagte kanelsnegle?

Jeg gør ihvertfald!
- Og på en aprildag som denne, hvor foråret virkelig lader vente på sig, er det oplagt at hygge indendøre med lækre, luftige, nybagte kanelsnegle og en god kop kaffe.


Opskrift på lækre svampede kanelsnegle

12 stk

Dej
  • 25 g gær
  • 50 g smeltet smør
  • 1,5 dl mælk
  • 1,5 dl kærnemælk, A38, ymer ell. lign
  • 1 æg
  • 1-2 store spsk honning (eller sukker)
  • 1/2 tsk salt
  • 1/2 tsk kardemomme
  • 250-300 g hvedemel
Fyld
  • 100 g blødt smør
  • 100 g brun farin
  • 1 spsk kanel
Pynt
  • Glasur
Bland smeltet smør med mælk og kærnemælk og rør gæren i. Rør derefter æg, honning, salt og kardemomme i. Tilsidst røres melet i. Dejen må gerne klistre lidt.
Hæver mindst en time.

Fyld: Rør blødt smør, brun farin og kanel sammen.

Rul dejen ud i en firkant og smør sukker/smør/kanelblandingen på, hvorefter dej og fyld rulles til en "roulade", der skæres i 12 skiver.

Jeg sætter sneglene forholdsvist tæt i et tærtefad med bagepapir, på den måde undgåes tørre skorper og kanter.

Efterhæver mindst en halv time.

Bages ved 175 grader varmluft i ca 15-20 min.

Pynt evt med glasur når sneglene er kølet af.

Honning og surmælksproduktet gør at sneglene hæver endnu bedre = luftige og lækre snegle


Kommentarer

Dette kunne også interessere dig